Web 2.0

Så var det igen min tur...

Hadrian som havde et interessant indlæg om, hvorledes man kan fremme den studerendes autonomi og dermed deres evner til at tage ansvar for egen læring var meget interesseret i, at Marianne og jeg indgik i et projekt sammen med ham. Den skandinaviske pædagogik lægger vægt netop på dette aspekt gennem projektarbejder m.v. og Hadrian mente, at vores syn på og erfaring med disse former for tilrettelæggelse af undervisningen kunne være interessant. Jeg var glad for, at han fangede min pointe om collaborativt arbejde og hvordan de mange muligheder indenfor social software kan virke som støttende redskaber for sådanne processer.

Marianne havde desværre ikke mulighed for at overvære mit indlæg, men vi havde talt en del om indlægget tidligere og hun var meget interesseret i at invitere mig til Örebro og holde det samme indlæg. Det ser jeg selvfølgelig frem imod.

Selv var jeg ikke så tilfreds med indlægget. Jeg havde fået at vide, at der ikke var mulighed for at afholde en workshop og havde derfor tilrettelagt mit indlæg som en gennemgang med eksempler. Men det viste sig, at indlægget skulle holdes i ikt-lokalerne, hvor hver studerende ganske som hos os, sad ved hver sig pc-er. Det var bestemt ikke fremmende for opmærksomheden og det ville have været langt bedre, hvis jeg havde lagt nogle praktiske øvelser ind. Men her føler man virkelig, at det kræver store sprogkundskaber at improvisere så meget. Så jeg holdt mig til det trygge og planlagte. Men jeg har til gengæld lovet mig selv, at én anden gang vil jeg være forberedt på begge dele, altså livrem og seler.

Herunder mit indlæg - ikke alt er skrevet ned...



Web 2.0 or social software or social media is the use of electronic and Internet tools for the purpose of sharing and discussing information and experiences with other human beings.










The map of Web 2.0 (slide 7) identifies a series of keywords to this second generation of web-based communities and hosted services:
1. Participation - we are no longer consumers, which only retrieves information from the network, but we contribute as producers.
2. Usability - Accessibility, it is possible for users to access, so long as they have access. Facilities / technologies are online anytime, anywhere.
3. Mobility - Mobility is related to accessibility. If it is possible to access only through a network access anytime, anywhere the user is mobile and independent.
4. Joy of Use - fun to use. This is also implied that it should be so simple that anyone can learn to use it.
5. Sharing - sharing knowledge / information. The technology should include opportunities for interaction among the users.
6. Collaboration - it must be possible to collaboraate, ie. produce together - all are dependent on each other.
7. Folksonomy - also known as collaborative tagging, social classification, social indexing, social tagging, etc. (Wikipedia / Folksonomy). A concept which is certainly easier to understand through a concrete example, I have chosen del.icio.us as an example.


Web 2.0 or social software or social media is the use of electronic and Internet tools for the purpose of sharing and discussing information and experiences with other human beings.


Blogs are used in different ways:
Personal Blogs - an ongoing diary or commentary by an individual, is the traditional, most common blog. Often more than a way to just communicate; they become a way to reflect on life or works of art and is often faster than e-mailing or writing. This form of social media lends to an online generation
Corporate Blogs - a community working together with a topic (resarch etc.).
Question Blogging - is a type of blog that answers questions.
By Media Type - A blog comprising videos is called a vlog, one comprising links is called a linklog, a site containing a portfolio of sketches is called a sketchblog or one comprising photos is called a photoblog.
By Device - Blogs can also be defined by which type of device is used to compose it. A blog written by a mobile device like a mobile phone or PDA could be called a moblog.
By Genre - Some blogs focus on a particular subject, such as political blogs, travel blogs, project blogs, education blogs, classical music blogs and you name it.

We have merged all this together at UC South. Our Erasmus students – international students following the program Living and Learning together – are using blogs as their personal portfolio containing:
College and school experience;
school visits, ways of and views on teaching and learning at college and in the schools, relationships between students and teacher, compulsory and optinal subjects etc
Cultural differences;
impressions of cultural differences, life styles, students life, traditions, behavior, attitudes, surroundings, excursions etc.. Use photos!!
Learning process;
their own learning process, notes from subjects and lessons taught, something that made an impression, something they would like to know more about etc..
Teaching practice;
ideas from your practice periods, observations and teaching ideas.

The final product can be an PP prensentation or they can use the labels to navigate.

Wikipeida gives a lot of examples on each one - http://en.wikipedia.org/wiki/Weblog#Types - accessed 10.09.08


Chose Anja and explain how a weblog is build. To show back offices – http://erasmus-students.blogspot.com and use the paper "Blog or weblog"


Delicious uses a non-hierarchical classification system in which users can tag each of their bookmarks with freely chosen index terms (generating a kind of folksonomy). A combined view of everyone's bookmarks with a given tag is available; for instance, the URL "http://delicious.com/tag/wiki" displays all of the most recent links tagged "wiki". Its collective nature makes it possible to view bookmarks added by similar-minded users.
Wikipedia - http://en.wikipedia.org/wiki/Delicious_(website) (accessed 19. marts 09)


Flickr is an image and video hosting website, web services suite, and online community platform. In addition to being a popular Web site for users to share personal photographs, the service is widely used by bloggers as a photo repository. As of November 2008, it claims to host more than 3 billion images.
Upload from your desktop, send by email, or use your cameraphone.
Edit, get rid of red eye, crop a photo, or get creative with fonts and effects!
Organize. Use collections, sets, and tags to organize your photos and videos.
Share. Use groups and privacy controls to share your photos and videos.
Maps. Share where your photos and videos were taken, and see photos and videos taken near you.
Make Stuff. Sexy cards, photo books, framed prints, Target pick up, DVDs, etc.
Keep in Touch. Get updates from family and friends.

Wikipedia - http://en.wikipedia.org/wiki/Flickr (accessed 19. marts 09)



YouTube is a video sharing website where users can upload, view and share video clips Upload from your desktop, send by email, or use your cameraphone.
Before the launch of YouTube in 2005, there were few simple methods available for ordinary computer users who wanted to post videos online. With its easy to use interface, YouTube made it possible for anyone who could use a computer to post a video that millions of people could watch within a few minutes. The wide range of topics covered by YouTube has turned video sharing into one of the most important parts of Internet culture.

Wikipedia - http://en.wikipedia.org/wiki/YouTube and http://en.wikipedia.org/wiki/Cyberculture (accessed 19. marts 09)


Second Life used as an icebreaker for the students and as possibility to discus new ways to learn
Wikipedia - http://en.wikipedia.org/wiki/Secondlife (accessed 19. marts 09)

Special education Needs & Physical education

Desværre nåede jeg kun en ½ time af Wouters workshop, da jeg selv skulle have indlægget umiddelbart efter. Men heldigvis udleverede Wouter nogle noter. Ud fra disse kan man se, at programmet har til hensigt at understøtte og hjælpe elever med specielle fysiske behov, således at de kan inkluderes i en almindelig klasseundervisning. I Belgien er det åbenbart som i Danmark: Så vidt muligt skal alle elever uanset handicap deltage i klassens aktiviteter og det gælder naturligvis også idræt.

For at opnå den optimale inklusion af den enkelte elev, er der fire punkter, man skal være opmærksom på:
1. Changing activities.
Som underviser skal man tilpasse de aktuelle aktiviteter til den enkelte elevs behov. I Danmark vil vi kalde det elevdifferentiering og ud fra Wouters noter, ser det ud til, at man i Belgien tænker på samme måde. Når man taler om elever med specielle fysiske behov, kan der være tale om inddragelse af støttende eller kompenserende materialer. I idræt kan det f.eks. være større bolde, længere boldtræ, en støttende partner etc.
2. Concepts understood.
Man må sikre sig, at eleverne forstår opgaverne og at de enkelte opgaver understøtter / fremmer læring.
3. Feel save and supported.
Også her ligner det meget den danske måde at tænke på. Det er vigtigt, at underviseren sikre sig at miljøet i klassen er trygt og fremmer den enkeltes muligheder for at lære, dele og deltage i klassens aktiviteter.
4. Using (peer) support.
Handicappede elever er bevidste om, at de er anderledes end de andre elever. En partner kan være medvirkende til at fremme den handicappede elevs fællesskab med klassen.


Wouter - fortæller hvad vi skal!

Jeg nåede at deltage i nogle enkelte af de fysiske aktiviteter, men eftersom jeg ikke hørte Wouters ord og kun har hans noter at støtte mig til, gætter jeg mig til, at de øvelser vi gennemgik, skulle sætte os i situationer som dels fremmede samarbejdet og dels satte os i situationer, hvor vi blev hæmmede i vores fysiske muligheder for aktivitet.

Jeg fik f.eks. bundet mit ene ben sammen med en studerendes ene ben. Vi skulle derefter holde en ballon i luften vha. fødderne. Det krævede både koordinering og samarbejde.


På billedet ser man Hadrian og Gabriella forsøge at få deres kroppe til at arbejde som én.

Comparative Approaches to Long Division

og så var det ellers over til matematikken - stakkels Gabriella havde virkelig fået ulvetimen, sidst på dagen og alle var trætte. Men der blev lagt ud med en sjov lille leg, en talslange. Vi skulle finde et mønster. Reglerne var som følger:
- man skal finde det tal under 100 som kan deles med 2 flest gange
- man må, hvis man ikke kan dele med 2 trække 1 fra eller lægge 1 til
- dvs. at starter man med f.eks. 10, deler med 2, får 5, lægger 1 til og får 6, deler med 2 og får 3 osv.

Løsningen var 65 (65-66-33-34-17-18-9-10-5-6-3-4-2-1)

Efterfølgende diskuterede vi, hvilke strategier vi havde anvendt for at nå frem til dette resultat. Jeg vil lige prale af, at jeg var nummer to, der fandt løsningen.

Developing autonomy

Developing autonomy among young learners of a foreign language - var den fulde titel på Hadrian's indlæg. Mange af de tanker, som Hadrian havde ligner til forveksling den måde vi tænker sprogundervisning på. Vi havde efterfølgende en snak og Hadrian påpegede, at man i Polen ikke havde tradition for, at de studerende arbejder projekt-orienteret eller tager ansvar. Hadrian forelæsning var krydret med et væld af argumenter og statistikker. Han havde desuden nogle videoklip fra undervisning af elever på mellemtrinnet, hvor man havde forsøgt sig med nogle af de omtalte metoder. Desværre fik vi dem aldrig at se - teknikken drillede.

Hadrian var i sit stiveste puds - vi drillede og sagde han lignende den polske mafia.

Danish education system

Dagen før mit oplæg fik jeg at vide, at jeg i stedet for at få en halv time ville få 1 time. Så jeg valgte at inddrage én af vores internationale studerendes weblog og hendes betragtninger / refleksioner over det danske skolesystem. Det tror jeg var en god ide, det satte et ellers tørt stof i relief. Til gengæld viste det sig, at jeg alligevel kun fik godt en halv time.

En anden gang vil jeg krydre et sådant indlæg med langt flere praksis eksempler - jeg tror, det vil lette sammenligneligheden mellem de forskellige lande betydeligt og gøre indlægget knapt så tørt. Noget der især virker fremmed er vores tilrettelæggelse af undervisningen, gruppe- og projektarbejde og kravene til elevernes selvstædige arbejde med stoffet / emnerne.

Herunder mit indlæg:

Hanne Søgaard - Lector and Master in ICT and Learning at University College South, Denmark. ICT means Information and Communications technology and that’s just what I am working with at UC South.
UC South covers Southern Jutland and has about 3,600 students and 420 members of staff.

This is a photo of University College South, Denmark, Haderslev, where the joint administration is located. The department Bachelor of Education is located here too. I am mainly working at this department.
Buble 1 - My office Buble 2 and 3 - the ICT classrooms where the students and I work with multimedia in different ways.

UC South offers international courses and this slides show some of these.
And it’s possible as something new for international students to take a bachelor degree in education. I have some small folders here – if you want some more information.
I am now going to tell you about the whole Danish Educational System (don’t be afraid it will be a short session 20 - 30 min.).

Danish education – key principles
The main function of the Danish education system is:
- To bearer cultural values and key issues such as enlightenment of the people, vision and understanding of society.
- To respond to development and change in society

Education for all
The overall aim is that as many as possible receive a qualifying education. To obtain this goal:
- The education system is comprehensive and coherent, both horizontally and vertically.
- The education system offers flexible avenues of education. Which makes it possible for Danish students to change educational direction.
- Education is free of charge and financed mainly by public means.
Education programmes provide professional, general and personal qualifications and the ability to develop and innovate in order to meet new demands and needs of the labour market.

High-quality education
Danish education aims ensuring that all young people acquire high-quality knowledge and that they become competent citizens.

Active participation
We treat the students as independant people with a right to form their own opinions. However, we expect that they participate actively in discussions.

International outlook
It’s important for the education system to preserve it’s values and principles and keep an international outlook in order to learn from other countries.
More and more institutions at all educational levels are getting involved in international cooperation activities.

Lifelong learning
Lifelong learning is a key principle in Denmark formulated by the Danish priest, author and philosopher N.F.S. Grundtvig (19th century).
He states that it’s necessary that society gives the opportunity for lifelong learning so that you can participate actively in a democracy.

Career Guidance
Because we work with lifelong learning all students at all educational levels can get guidance in connection with there education programme as well as to future choices of education, job and career.

The Danish mainstream education system
This slide gives you an idea of the different levels in the Danish mainstream education system.
The system can be divided into three sectors. I will describe each one in detail later.
Bachelor of Education is place here (1) and they are as teachers working here (2).

Compulsory education
Education is compulsory for 10 years, from the age of 6, and includes primary and lower secondary education. It’s provided by public municipal schools and free elementary private schools. The free elementary schools are State-supported self-governing institutions required to measure up to the standards of the municipal schools. School attendance is not compulsory - a few parents choose to teach their children at home. Public municipal schools are free of charge, whereas tuition fees are charged at the free elementary schools.

Additional offers at the basic schools
Some students decide to take an extra year to enhance their qualifications.

Continuation schools
Pupils in forms 8 to 10 can choose to attend a continuation school. Continuation schools are State-supported private boarding schools which put great focus on social learning, sports, music etc. in addition to the normal subjects.

The teaching
Pupils are normally taught in classes and remain together throughout the entire period of basic school. The basic school is based on the principle of differentiated teaching within the framework of the class - in this way the teaching must take its point of departure in the individual pupils’ abilities, desires and needs.

Evaluation
We evaluate the pupils continuously and progression to the next form is usually automatic.

From basic school to youth education
In Denmark education programmes at upper secondary level are called youth education programmes. The term is an umbrella for all upper secondary education programmes as well as vocational education and training (VET) programmes. General and vocational upper secondary education programmes are academically oriented. Vocational education and training programmes prepare students for a career in a specific trade or industry.

Higher education programmes are divided into tree levels and I think there are very similar to other countries education programmes.

Programmes and courses in English
Most higher education institutions offer a wide selection of courses and even whole programmes in English. As a result, a good command of Danish is not in every case a requirement for foreign students wishing to study in Denmark. However, intensive courses in Danish language and culture are available for international students.

Teacher Education

Dette indlæg blev holdt af min kollega fra Sverige Marianne, et meget sødt og imødekommende menneske.



Marianne gennemgik den udvikling som læreruddannelse har gennemgået gennem de senere år i Sverige og påpegede, at hun så det som et problem, at man i dag er meget markedsorienterede og dermed også meget praksisorienterende, hvilket i sidste ende minimerer tilegnelsen af den teori, der egentlig burde danne grundlaget for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Marianne påpegede også, at det var et gennemgående træk at samarbejdet mellem University College læreren og folkeskolen var meget sporadisk. Hun kaldte det "stille - usynligt". De mange problemstillinger som Marianne rejste i sit indlæg, gav efterfølgende grundlaget for en interessant diskussion mellem deltagerne (undervisere fra Belgien, Holland, England, Tyskland, Sverige og Danmark).

Jeroen fra Holland fortalte, at der i Holland er sket det, at folkeskolerne er blevet selvejende, de får et beløb pr. elev og kan derefter tilrettelægge skolens aktiviteter indenfor nogle meget bredde nationale rammer. Det har betydet at skolerne har slået sig sammen og nu som det næste ønsker at uddanne og efteruddanne deres lærere selv. Flere steder har man fået lov til dette i en forsøgsperiode. Jeroen så det som en udvikling, der på sigt kan sætte højskolerne skakmat - lærerne i Holland uddannes fra såkaldte højskoler, hvilket i princippet svarer til vores UC-er.

Herunder Jeroen og Marianne i en lidt anden sammenhæng (quiz-aftenen)

Rock and Water

Marielle fra Holland forestod denne workshop. Det var både interessant og underholdende. Marielle er blandet andet uddannet som Rock and Water lærer og så vidt jeg forstod, er det en terapeutisk metode / teknik som benyttes til at hjælpe den enkelte til at finde både mental og psykisk balance / stabilitet. Marielle benytter pædagogikken i sit arbejde med udsatte drenge. Marielle skriver i sit oplæg, at metoden er en ny måde at interagere med drenge på 5. - 12. klassetrin.

Programmet består af 5 trin (i.h.t. Marielle's materiale):
1. Self-defence (physical skills)
2. Standing up for yourself (mental skills)
3. Awareness of personal possibilities, qualities and responsibilities
4. The inner compass: directing personal development, forces wihin you
5. The inner undercurrent: the awareness of connectedness and solidarity

Normalt tager det et år at gennemføre programmet, men vi fik i de 1½ times lektion alligevel et godt indtryk af metoden. Fysiske øvelser er forbundet med øvelser i selvtillid og tillid til modpart og selvkontrol. Noget vi fik prøvet på egen krop, da vi skulle finde kroppens balancepunkt – det ligger dybt i maven og man skal føle, at man vokser ned i jorden som et træ med dybe og stærke rødder. Derefter skulle vi koncentrere os, stå på et ben og svinge det andet frem og tilbage i et minut. Det kræver dyb koncentration.

Der var også parøvelser, hvor vi igen med udgangspunkt i eget balancepunkt skulle kikke hinanden dybt i øjnene samtidigt med at vi lagde egne håndflader mod modpartens og bevæger disse. Derefter skulle man forsøge at få modparten til at miste sit balancepunkt, hvilket kunne ske ved, at man enten fjernede sine hænder med en pludselig bevægelse eller pressede den andens hænder tilbage uden varsel. Øvelsen var selvfølgelig at bevare eget sit balancepunkt udanset hvad.

Tirsdag formiddag

Online i timen :-))
Saa er dagen begyndt og vi sidder i IT-lokalet til formiddagens oplaeg, og dette indlaeg er skrevet i timen (fy-fy).

Bombetrussel - igen
Vi blev lidt forsinket i dag paa vejen til universitetet, da der var endnu en bombetrussel og vi maatte koere en omvej. Vi har ogsaa lige faet at vide, at naeste oplaegsholder er forsinket, da han kommer med toget - her er der ogsaa en bombetrussel.

Samarbejde paa tvaers
Jeroen Gronheid praesenter nu eTwinning - et faellesskab og en webside, hvor det er muligt at finde internationale samarbejdspartnere i Europa.

Dagen ser ud til at blive mere interessant end i gaar. Jeroen forstaar at inddrage de studerende - han vil ikke have input fra os, vi skal holde os lidt i baggrunden :-) Han faar de studerende til at fortaelle om deres oensker og overvejelser omkring internationalt samarbejde.

Efterfoelgende igangsaette han et interessant gruppearbejde. Som internationale laerere blev vi bedt om at deltage i hver vores lille gruppe af studerende. Jeg valgte en lille gruppe paa fire piger fra henholdsvis Spanien, Portugal, Holland, og USA og Spanien. Vi skulle lynhurtigt saette et lille projekt sammen.


Pigerne jeg lavede et miniprojekt med :-)

Vores ide blev et lille art-project, hvis maal er:
- at praktisere det engelsk sprog i et konkret samarbejde
- at give kendskab til forskellige landes kulturer (kunst)

Selve projektet er et samarbejde omkring kunst / kultur. Vi fik sat nogle punkter / rammer op, som skal danne rammerne for projektet:

1. Eleverne skal finde og undersoege en interessant kunstner i deres eget land. De skal derefter lave deres eget postkort med udgangspunkt i den valgte kunstner. Paa kortet skal de skrive nogle detaljer om dem selv - Vi vil saette nogle rammer. Kortene sendes pr alm. post - vi synes, at eleverne skal have noget i haenderne, som de kan tage frem igen og igen, anvende som ... ...
2. Postkortene skal desuden laegges virtuelt paa flickr. Paa flickr er det tanken, at eleverne skal sende deres postkort til en faells gruppe, hvor de kan diskutere og kommentere deres postkort.
Vi vil saette nogle rammer op for teksten paa kortet; Hvem er kunsteren, hvorfor er han / hun valgt etc.
3. Derefter skal eleverne vaelge en kunstner fra det andet land og og lave et malerier etc. med udgangspunkt i denne kunstner (tableau vivant eller ...).
4. Performance.

Rammerne er gode og kan udbygges. Jeg vil snakke med Dorte om ideen, naar jeg kommer hjem. Vi kunne maaske bruge den, og vi masske arbejde sammen med min ven fra London.

Naeste oplaeg - praensentation af et online projekt
Anthony Rusel - som i gaar sagde, at Tove H. havde sagt, at han skulle passe paa mig - gav derefter et opaeg om nogle af de internationale projekter, som han havde deltaget i. Herunder mine noter:

Interessant nok var flere mange af de erfaringer, som han kunne fortaelle om meget lig de erfaringer, som vi har gjort i vores aar med netundervisning.

Anthony pointerede gentagne gange, at underviserne har laert meget og udviklingen indenfor ikt gaar saa hurtigt, at projektet hurtigt blev loebet over ende af udviklingen. Aglia Ruskin University har ansatte overalt i verden og de har tre projekter, hvor de anvender ikt. Deres erfaring er, at folk der vil undervises on-line er villige til at eksperimentere, fordi de oensker at laere og deltage uanset tid og sted.

Anthony Rusel sammenligner internettet med USA og praeien og den hurtige opdyrkning og udforskning af landet. I et internationalt samarbejde, er der ingen graenser paa nettet. Man gaar ikke ind i en online verden uden noget i sin bagage, men hvordan skaber man et samarbejde mellem niversiteterne - oensket er et universielt universitet og de / vi er paa vej.

De har ikke nogle f2f moeder, men en startsession og en slutsession. Anthony mener, at baade udelukkende on-line og bleanded laerning er muligt. Deres erfaringer er, at man som online laere ved mere om de online studerendes liv end det er tilfaeldet med de andre studerende. Også de studerende ved mere om hinanden og de gode til at samarbejde. De studerende spoerger hinanden; jeg har laest dette paper, hvad mener du? De fortaeller og diskuterer. Antony mener, at deres samarbejde er langt mere intensivt end "normale" studerendes.

På hans uni mister de 50 procent af de studerende og det er meget normalt for online laerning.

Status mandag

Utroligt men jeg var den foerste til morgenmaden i gaar, og efterhaanden som gaesterne dukkede op viste det sig, at langt de fleste var deltagere i den internationale uge paa Sct. Marys - vi faldt hurtigt i snak og udvekslede navne, ikke alle var lige lette at udtale. Jeg hedder nu Hannah!!


Hadrian, Gabrielle and Wouter






Angeles, Yolanda, Isabel og Marianne

Skolebus
Kl. 8:45 skulle skolebussen hente os, den blev nu 9:10 og Hadriand fra Polen paastod, at det var typisk engelsk - og jeg som troede, at englaendere var saa punktlige.

Foerste indtryk
Soede rare og hjaelpsomme og en kaempe undskyldning, fordi jeg ikke blev afhentet i lufthavnen som aftalt. Men hvorfor det fik jeg ikke at vide, men skidt... jeg koerte med en meget underholdende taxi chauffoer som ikke alene fortalte om naturen og byen, men ogsaa om sin egen baggrund. Han tilhoerter den katolske del af befolkningen og havde oplevet de voldsomme uroligheder tilbage i 70-erne. Han var skes aar gammel, da Britterne faengselede alle katolske maend. Han, hans mor og broedre blev flyttet af det Irske militaer til en lejr i Cork, hvor de boede i to et halvt aar. I Cork var de ikke velsete, de blev betragtet som terroristerne fra Belfast.

Jeg har siden fundet ud af, at naar man moeder nogle nye mennesker fortaeller de meget gerne deres historie, det er som om, at det er vigtigt, at vi forstaar deres ar paa sjaelen.

Ugens indledende tale af chefen for de internationale kontakter, Peter, blev ogsaa meget hurtig politisk og understregede vigtigheden af uddannelse, udveksling mellem og med andre lande for at sprede og diskutere de demokratiske vaerdier.


Peter Finn, Sct. Marys University College, Belfast

Murals
Ruten maette laegges lidt om, da der var en bombetrussel paa vores rute. Det tog de roligt, og da vi eterfoelgende fik beretningerne om, hvad der var sket tidligere, var det her jo ingenting. Vores guide viste os det kvarter, hvor han var vokset op. Ingen boede her mere, alle huse var lukket af, ingen vil bo der paa grund af de frygtelige minder, deer var knyttet til stedet. Jeg vil tro, at vores guide er midt i 50-erne og han fortalte, at de kun var 5 tilbage fra hans klasse fra grundskolen. Resten var draebte af den ene eller anden grund.


Peter Collins, Sct. Marys University College, Belfast

Eftermiddagens oplaeg
Jordens mest kedelige oplaeg, men det var en interessant at iagttage folks reaktioner / stragtegier, naar interesse forsvinder. Noget vi diskuterede efterfoelgende, da vi i blandt os har en ung proffesor i didaktik.

Pub
Overfor skolen ligger der en rigtig super nationalistisk irsk pub, vaeggene var fyldt med mindeplakatter fra faldne IRA-folk og det irske flag hang i raekker ned fra loftet. Her fik vi en oel og en spaende snak om dagens oplevelser.





Aften boed paa konkurrencer og mad fra alverdens lande. Herunder aftens quiz-vært.


Det maa jeg fortaelle om senere, jeg skal skynde mig ned og have morgenmad. Vi bliver hentet af skolebussen tidligt i dag.

Irish Medium Education

Det irske sprog er en blandning af keltisk, skotsk og engelsk. Der findes endog gamle nordiske vendninger / udtryk i sproget. Det tales især i den nordvestlige og vestlige del af Irland. Nogle forældre vælger at sætte deres børn i en form for uafhængige skoler, hvor undervisningen foregår på irsk. Børnene bliver dermed to-sprogede, da engelsk er det offecielle sprog i både Nordirland og i Irland. På Sct. Marys uddanner man som det eneste sted lærere til de irsk-talende skoler.