Day trip to Giant’s Causeway and Bushmills Whiskey Distillery

En dejlig tur – utrolig smuk. Selvom jeg nok havde forestillet mig, at vi ville havde fået mulighed for at gå lidt mere rundt. Men vi standsede i en lille by, hvor vi Marianne og jeg fik kaffe (det var faktisk også det eneste, man kunne).

Sjovt nok taler Marianne og jeg engelsk sammen også når vi alene, selvom vi egentlig burde kunne forstå dansk / svensk og svensk / dansk, men vi er enige om, at det er en god øvelse for os begge.




Besøget på destilleriet var interessant, men selve produktions processen ikke særlig anderledes end andre produktionshaller / maskiner. Egentligt minder whisky produktion en del om fabrikationen af øl – forberedelse af råmaterialerne, gæring og adskillelsen af spritten fra vandet.
Som afslutning på turen fik vi mulighed for at smage én whisky efter eget valg. Jeg var så heldig, at Wouter ikke brød sig om whisky, så jeg fik muligheden for både at smage en 15 års og deres 400 års jubilæums whisky.



Hvis Wouter på fotoet ser ud som om, han nyder whiskyen er det løgn – det må være selskabet, han nød.

Giant’s Causeway
Så mange smukke sten – jeg kunne godt have tilbragt mindst en dag her. Storslået landskab, vildt og råt. Selvom det er jordens farver, der præger scenen, er der et væld af nuancer. Og selvom havet helt sikkert er koldt indbyder det klare vand til hoppe i.

Wouter var klatret op på en af klipperne.

Han fortalte efterfølgende, at der var en meget flot udsigt. Så jeg var naturligvis nødt til at klatre derop. Jeg blev dog noget flov, da jeg bagefter opdagede, at det absolut ikke var tilladt og noget hed om ørerne, da National Trust jeepen dukkede op, da jeg netop var kommet ned.

Men heldigvis var det ikke mig, de ville snakke med – jeg ville havde haft lidt svært ved at forklare, at man kunne overse så store skilte. Jeg tænkte da også på vej op, at hvis jeg gled var det vist farvel og tak, men sjovt nok var jeg nu mest bekymret for at tabe kameraet med alle mine "sten-billeder".



På turen hjem var nogle mere trætte end andre :-)) Herunder Olivier, Hadrian og Märella. Wouter er gemt bag jakken.



Om aftenen fandt vi, Marianne, Wouter, Olivier og jeg en af de pubs, vi havde besøgt tirsdag, hvor vi spiste en dejlig middag. Billedet herunder er fra pubben og viser et af de malerier, som hang der.

Igen fik vi snakket om undervisning, uddannelsessystemer og forskelle landene imellem. Det er nok noget af det bedste ved denne tur – at se sit eget job og dets kontekst i et andet perspektiv, fordi man skal forklare sammenhænge og valg, som man efterhånden tager mere eller mindre for givet. Vi er desuden ret enige om, at det er tankevækkende, at konflikterne i Nordirland / Belfast stadig fylder så meget. Noget der selvfølgelig også er blevet endnu mere aktuelt i kraft af de sidste dages bombetrusler rundt om i byen. Paul Anthony indledte da også dagen med at sige til de amerikanske studerende, at de ikke skulle være nervøse og at deres forældre kunne kontakte ham, hvis de ønskede yderligere oplysninger. Men som Paul sagde, det er kun trusler og dem har vi levet med i årtier, så….

Efter en dejlig aften gik vi hjem, vel en cirka 30-40 min. gang, hvor vi undervejs passerede Quins University, et meget stateligt og engelsk udseende universitet. Det er ret lækkert at have været her så længe, at man efterhånden også kan finde rundt på gåben. Herunder Quins university - det er Wouter, der er fotografen.