Tuesday, March 31, 2009

Teacher Education

Dette indlæg blev holdt af min kollega fra Sverige Marianne, et meget sødt og imødekommende menneske.



Marianne gennemgik den udvikling som læreruddannelse har gennemgået gennem de senere år i Sverige og påpegede, at hun så det som et problem, at man i dag er meget markedsorienterede og dermed også meget praksisorienterende, hvilket i sidste ende minimerer tilegnelsen af den teori, der egentlig burde danne grundlaget for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Marianne påpegede også, at det var et gennemgående træk at samarbejdet mellem University College læreren og folkeskolen var meget sporadisk. Hun kaldte det "stille - usynligt". De mange problemstillinger som Marianne rejste i sit indlæg, gav efterfølgende grundlaget for en interessant diskussion mellem deltagerne (undervisere fra Belgien, Holland, England, Tyskland, Sverige og Danmark).

Jeroen fra Holland fortalte, at der i Holland er sket det, at folkeskolerne er blevet selvejende, de får et beløb pr. elev og kan derefter tilrettelægge skolens aktiviteter indenfor nogle meget bredde nationale rammer. Det har betydet at skolerne har slået sig sammen og nu som det næste ønsker at uddanne og efteruddanne deres lærere selv. Flere steder har man fået lov til dette i en forsøgsperiode. Jeroen så det som en udvikling, der på sigt kan sætte højskolerne skakmat - lærerne i Holland uddannes fra såkaldte højskoler, hvilket i princippet svarer til vores UC-er.

Herunder Jeroen og Marianne i en lidt anden sammenhæng (quiz-aftenen)
Country night and Quiz

No comments:

Post a Comment