Privat afslutning

Vi tog toget et lille stykke udenfor Belfast og gik derefter en laang gåtur langs kysten - lidt overskyet, men smukt.

Märella og Wouter

Derefter en øl i den lokale golfklub. Det holdt hårdt, men vi fik adgang - her kommer jeg glad med tilladelsen og "ordren" om, at vi skulle skrive os ind i gæstebogen.

Om aftenen var vi ude og spise og på pub for at lytte til lokal musik.

Histoical Pub Tour

Før vi mødtes med guiden var vi nogle stykker som spiste på en dejlig restaurant..... Prisen på maden var meget rimelig og standarden fin. Det var smukke gamle lokaler. Marianne og jeg lo en del af deres toiletter, som var en tro kopi af et gammeldags das.

Vi mødtes med guiden på The Crown Bar - et mødested, der også havde vakt en del latter, da Briege Ellis Sct. Marys pragtfulde og allestedsnærværende sekretær / assistent skulle fortælle os, hvor vi skulle mødes. Hun udtalte crown med en speciel k-lyd som især de hollandske engelsklærere studsede over.



Vi fik igen gået en masse, hørt lokal historie og anekdoter og smagt på et par forskellige øl.

Første sted vi drag øl, fik jeg hilst nærmere på Michael fra Schweiz.

Hadrian, vores guide og Michael

Michael fortalte, at de sender deres lærerstuderende i praktik i udlandet i 3 måneders perioder. Michael fortalte, at han skulle besøge dem i deres praktik, så de næste måneder skulle han til Frankrig, Holland, Belgien og New Zealand. Han var ret interesseret i et samarbejde om praktik m.v. i Danmark, og jeg lovede at fortælle om ham og give hans materiale til Tove Heidemann.

På pubben herover hang der en del malerier (portrætter og sociale begivenheder) af en lokal kunstner.

Jeg tror nok, at jeg fotograferer et af malerierne :-))

Paul Anthony, som jeg på det tidspunkt drag øl med, fortalte at samtlige malerier skildrede lokale personligheder eller begivenheder og han undrede sig højtlydt over, at jeg dog ikke kendte en eneste af dem. Hvor er det tankevækkende, at det der fylder meget hos et menneske, er fuldstændigt ukendt for et andet. Jeg måtte da også fortælle, at det egentlig er meget lidt vi i Danmark hører om Belfast og de politiske stridigheder / begivenheder, som finder sted. Vi fik også udvekslet nogle erfaringer med fjern (net) undervisning og det viste sig, at Paul havde deltaget i et EU-projekt om medborgerskab og demokrati, hvor også Henrik Bækgaard (min kollega i DK) havde været med. Så kram og knus til Henrik fra Paul, hvilket jeg så må overveje, hvordan jeg afleverer.

De fleste af de pubs vi besøgte, serverer også mad og der var flere som helt sikkert ville være et nyt besøg værd. Nogle af dem har også live musik på udvalgte uge dage. Noget jeg bestemt skal - jeg elsker den lidt sorgmodige klang som megen irsk folkemusik har.

Status mandag

Utroligt men jeg var den foerste til morgenmaden i gaar, og efterhaanden som gaesterne dukkede op viste det sig, at langt de fleste var deltagere i den internationale uge paa Sct. Marys - vi faldt hurtigt i snak og udvekslede navne, ikke alle var lige lette at udtale. Jeg hedder nu Hannah!!


Hadrian, Gabrielle and Wouter






Angeles, Yolanda, Isabel og Marianne

Skolebus
Kl. 8:45 skulle skolebussen hente os, den blev nu 9:10 og Hadriand fra Polen paastod, at det var typisk engelsk - og jeg som troede, at englaendere var saa punktlige.

Foerste indtryk
Soede rare og hjaelpsomme og en kaempe undskyldning, fordi jeg ikke blev afhentet i lufthavnen som aftalt. Men hvorfor det fik jeg ikke at vide, men skidt... jeg koerte med en meget underholdende taxi chauffoer som ikke alene fortalte om naturen og byen, men ogsaa om sin egen baggrund. Han tilhoerter den katolske del af befolkningen og havde oplevet de voldsomme uroligheder tilbage i 70-erne. Han var skes aar gammel, da Britterne faengselede alle katolske maend. Han, hans mor og broedre blev flyttet af det Irske militaer til en lejr i Cork, hvor de boede i to et halvt aar. I Cork var de ikke velsete, de blev betragtet som terroristerne fra Belfast.

Jeg har siden fundet ud af, at naar man moeder nogle nye mennesker fortaeller de meget gerne deres historie, det er som om, at det er vigtigt, at vi forstaar deres ar paa sjaelen.

Ugens indledende tale af chefen for de internationale kontakter, Peter, blev ogsaa meget hurtig politisk og understregede vigtigheden af uddannelse, udveksling mellem og med andre lande for at sprede og diskutere de demokratiske vaerdier.


Peter Finn, Sct. Marys University College, Belfast

Murals
Ruten maette laegges lidt om, da der var en bombetrussel paa vores rute. Det tog de roligt, og da vi eterfoelgende fik beretningerne om, hvad der var sket tidligere, var det her jo ingenting. Vores guide viste os det kvarter, hvor han var vokset op. Ingen boede her mere, alle huse var lukket af, ingen vil bo der paa grund af de frygtelige minder, deer var knyttet til stedet. Jeg vil tro, at vores guide er midt i 50-erne og han fortalte, at de kun var 5 tilbage fra hans klasse fra grundskolen. Resten var draebte af den ene eller anden grund.


Peter Collins, Sct. Marys University College, Belfast

Eftermiddagens oplaeg
Jordens mest kedelige oplaeg, men det var en interessant at iagttage folks reaktioner / stragtegier, naar interesse forsvinder. Noget vi diskuterede efterfoelgende, da vi i blandt os har en ung proffesor i didaktik.

Pub
Overfor skolen ligger der en rigtig super nationalistisk irsk pub, vaeggene var fyldt med mindeplakatter fra faldne IRA-folk og det irske flag hang i raekker ned fra loftet. Her fik vi en oel og en spaende snak om dagens oplevelser.





Aften boed paa konkurrencer og mad fra alverdens lande. Herunder aftens quiz-vært.


Det maa jeg fortaelle om senere, jeg skal skynde mig ned og have morgenmad. Vi bliver hentet af skolebussen tidligt i dag.