Eurovision

Så var det igen tid til konkurrence - på sang m.v.. Jeg sang alene første gang - Marianne var gået i teateret ;-( en skandinavisk folkevise - Vem kan segla förutan vind? Anden gang sprang en studerende op og sang med, hun var vokset op i Norge og kendte melodien.



Jeg gjorde det ikke så godt som fyren her på klippet fra YouTube, men jeg fik da nogle points!



Vinderne af konkurrencen blev de belgiske studerende - endnu en gang sagde Paul Antony. Herunder de glade vindere, de sang ikke - de dansede kun, snyd!

Day trip to Giant’s Causeway and Bushmills Whiskey Distillery

En dejlig tur – utrolig smuk. Selvom jeg nok havde forestillet mig, at vi ville havde fået mulighed for at gå lidt mere rundt. Men vi standsede i en lille by, hvor vi Marianne og jeg fik kaffe (det var faktisk også det eneste, man kunne).

Sjovt nok taler Marianne og jeg engelsk sammen også når vi alene, selvom vi egentlig burde kunne forstå dansk / svensk og svensk / dansk, men vi er enige om, at det er en god øvelse for os begge.




Besøget på destilleriet var interessant, men selve produktions processen ikke særlig anderledes end andre produktionshaller / maskiner. Egentligt minder whisky produktion en del om fabrikationen af øl – forberedelse af råmaterialerne, gæring og adskillelsen af spritten fra vandet.
Som afslutning på turen fik vi mulighed for at smage én whisky efter eget valg. Jeg var så heldig, at Wouter ikke brød sig om whisky, så jeg fik muligheden for både at smage en 15 års og deres 400 års jubilæums whisky.



Hvis Wouter på fotoet ser ud som om, han nyder whiskyen er det løgn – det må være selskabet, han nød.

Giant’s Causeway
Så mange smukke sten – jeg kunne godt have tilbragt mindst en dag her. Storslået landskab, vildt og råt. Selvom det er jordens farver, der præger scenen, er der et væld af nuancer. Og selvom havet helt sikkert er koldt indbyder det klare vand til hoppe i.

Wouter var klatret op på en af klipperne.

Han fortalte efterfølgende, at der var en meget flot udsigt. Så jeg var naturligvis nødt til at klatre derop. Jeg blev dog noget flov, da jeg bagefter opdagede, at det absolut ikke var tilladt og noget hed om ørerne, da National Trust jeepen dukkede op, da jeg netop var kommet ned.

Men heldigvis var det ikke mig, de ville snakke med – jeg ville havde haft lidt svært ved at forklare, at man kunne overse så store skilte. Jeg tænkte da også på vej op, at hvis jeg gled var det vist farvel og tak, men sjovt nok var jeg nu mest bekymret for at tabe kameraet med alle mine "sten-billeder".



På turen hjem var nogle mere trætte end andre :-)) Herunder Olivier, Hadrian og Märella. Wouter er gemt bag jakken.



Om aftenen fandt vi, Marianne, Wouter, Olivier og jeg en af de pubs, vi havde besøgt tirsdag, hvor vi spiste en dejlig middag. Billedet herunder er fra pubben og viser et af de malerier, som hang der.

Igen fik vi snakket om undervisning, uddannelsessystemer og forskelle landene imellem. Det er nok noget af det bedste ved denne tur – at se sit eget job og dets kontekst i et andet perspektiv, fordi man skal forklare sammenhænge og valg, som man efterhånden tager mere eller mindre for givet. Vi er desuden ret enige om, at det er tankevækkende, at konflikterne i Nordirland / Belfast stadig fylder så meget. Noget der selvfølgelig også er blevet endnu mere aktuelt i kraft af de sidste dages bombetrusler rundt om i byen. Paul Anthony indledte da også dagen med at sige til de amerikanske studerende, at de ikke skulle være nervøse og at deres forældre kunne kontakte ham, hvis de ønskede yderligere oplysninger. Men som Paul sagde, det er kun trusler og dem har vi levet med i årtier, så….

Efter en dejlig aften gik vi hjem, vel en cirka 30-40 min. gang, hvor vi undervejs passerede Quins University, et meget stateligt og engelsk udseende universitet. Det er ret lækkert at have været her så længe, at man efterhånden også kan finde rundt på gåben. Herunder Quins university - det er Wouter, der er fotografen.

Histoical Pub Tour

Før vi mødtes med guiden var vi nogle stykker som spiste på en dejlig restaurant..... Prisen på maden var meget rimelig og standarden fin. Det var smukke gamle lokaler. Marianne og jeg lo en del af deres toiletter, som var en tro kopi af et gammeldags das.

Vi mødtes med guiden på The Crown Bar - et mødested, der også havde vakt en del latter, da Briege Ellis Sct. Marys pragtfulde og allestedsnærværende sekretær / assistent skulle fortælle os, hvor vi skulle mødes. Hun udtalte crown med en speciel k-lyd som især de hollandske engelsklærere studsede over.



Vi fik igen gået en masse, hørt lokal historie og anekdoter og smagt på et par forskellige øl.

Første sted vi drag øl, fik jeg hilst nærmere på Michael fra Schweiz.

Hadrian, vores guide og Michael

Michael fortalte, at de sender deres lærerstuderende i praktik i udlandet i 3 måneders perioder. Michael fortalte, at han skulle besøge dem i deres praktik, så de næste måneder skulle han til Frankrig, Holland, Belgien og New Zealand. Han var ret interesseret i et samarbejde om praktik m.v. i Danmark, og jeg lovede at fortælle om ham og give hans materiale til Tove Heidemann.

På pubben herover hang der en del malerier (portrætter og sociale begivenheder) af en lokal kunstner.

Jeg tror nok, at jeg fotograferer et af malerierne :-))

Paul Anthony, som jeg på det tidspunkt drag øl med, fortalte at samtlige malerier skildrede lokale personligheder eller begivenheder og han undrede sig højtlydt over, at jeg dog ikke kendte en eneste af dem. Hvor er det tankevækkende, at det der fylder meget hos et menneske, er fuldstændigt ukendt for et andet. Jeg måtte da også fortælle, at det egentlig er meget lidt vi i Danmark hører om Belfast og de politiske stridigheder / begivenheder, som finder sted. Vi fik også udvekslet nogle erfaringer med fjern (net) undervisning og det viste sig, at Paul havde deltaget i et EU-projekt om medborgerskab og demokrati, hvor også Henrik Bækgaard (min kollega i DK) havde været med. Så kram og knus til Henrik fra Paul, hvilket jeg så må overveje, hvordan jeg afleverer.

De fleste af de pubs vi besøgte, serverer også mad og der var flere som helt sikkert ville være et nyt besøg værd. Nogle af dem har også live musik på udvalgte uge dage. Noget jeg bestemt skal - jeg elsker den lidt sorgmodige klang som megen irsk folkemusik har.

Country Night and Quiz

Spændende mad fra mange lande.



Yolanda, Isabel and Angeles

Marianne havde til min store forundring en dejlig svensk ost med, jeg sagde også til Marianne, at min erfaring ellers var, at svenskerne absolut ikke kunne lave en god ost. Hun lo og fortalte, at det var hendes mand, der havde stået for indkøbet og at han tilsyneladende viste mere end hende og jeg. Marianne havde selvfølgelig også Kalles kaviar og knækbrød med.


Nummer to fra højre er Marianne fra Örebro

Eftersom jeg kun rejste med håndbagage havde det været lidt svært at vælge noget dansk mad, egentlig ville dansk rugbrød have været et naturligt valg. I stedet købte jeg Toms Fairytale chokolade og en Gammel dansk i lufthaven, sidstnævnte blev forseglet og så det gik den heldigvis igennem den strenge sikkerhedskontrol i Heatrow. Flere af de studerende var meget interesserede i, hvad det var for en slags drik og pludselig var den bare væk. Flasken med indhold dukkede dog op igen senere som præmie til vinderne af quizzen.

En amerikansk studerende syntes absolut, at jeg skulle smage hans sandwich med peanut butter og marmelade og det var lige så forfærdelig en smag som jeg havde forestillet mig. De spanske piger havde selvfølgelig lækker skinke og pølse med. Smagte desuden en dejlig belgisk øl, som Wouter fortalte var hans favorit, desværre har jeg glemt navnet. Men som altid kan jeg huske farve og udseende på flasken, så måske kan jeg finde den igen engang.

Selve quizzen var en rigtig omgang "trivial pursuit" - hvor jeg ikke forstod særligt meget af de enkelte spørgsmål. Den irske studerende som stod for quizen, talte med så stærk accent, at vi måtte bede ham gentage langt de fleste spørgsmål. I mine ører talte han blot med endnu stærkere accent, når han gentog...

Vi opdagede også, at lærerne (os) ikke havde tilladelse til at vinde. Da vi klagede over manglende tildelling af points på nogle korrekte svar, fik vi at vide, at sådan skulle det være. Okay - bare man kender reglerne er det i ordnen med mig.


Nogle af underviserne på rad og række - Jeroen, Marielle, Hanne, Gabrielle, Olivier and Angela.

Status mandag

Utroligt men jeg var den foerste til morgenmaden i gaar, og efterhaanden som gaesterne dukkede op viste det sig, at langt de fleste var deltagere i den internationale uge paa Sct. Marys - vi faldt hurtigt i snak og udvekslede navne, ikke alle var lige lette at udtale. Jeg hedder nu Hannah!!


Hadrian, Gabrielle and Wouter






Angeles, Yolanda, Isabel og Marianne

Skolebus
Kl. 8:45 skulle skolebussen hente os, den blev nu 9:10 og Hadriand fra Polen paastod, at det var typisk engelsk - og jeg som troede, at englaendere var saa punktlige.

Foerste indtryk
Soede rare og hjaelpsomme og en kaempe undskyldning, fordi jeg ikke blev afhentet i lufthavnen som aftalt. Men hvorfor det fik jeg ikke at vide, men skidt... jeg koerte med en meget underholdende taxi chauffoer som ikke alene fortalte om naturen og byen, men ogsaa om sin egen baggrund. Han tilhoerter den katolske del af befolkningen og havde oplevet de voldsomme uroligheder tilbage i 70-erne. Han var skes aar gammel, da Britterne faengselede alle katolske maend. Han, hans mor og broedre blev flyttet af det Irske militaer til en lejr i Cork, hvor de boede i to et halvt aar. I Cork var de ikke velsete, de blev betragtet som terroristerne fra Belfast.

Jeg har siden fundet ud af, at naar man moeder nogle nye mennesker fortaeller de meget gerne deres historie, det er som om, at det er vigtigt, at vi forstaar deres ar paa sjaelen.

Ugens indledende tale af chefen for de internationale kontakter, Peter, blev ogsaa meget hurtig politisk og understregede vigtigheden af uddannelse, udveksling mellem og med andre lande for at sprede og diskutere de demokratiske vaerdier.


Peter Finn, Sct. Marys University College, Belfast

Murals
Ruten maette laegges lidt om, da der var en bombetrussel paa vores rute. Det tog de roligt, og da vi eterfoelgende fik beretningerne om, hvad der var sket tidligere, var det her jo ingenting. Vores guide viste os det kvarter, hvor han var vokset op. Ingen boede her mere, alle huse var lukket af, ingen vil bo der paa grund af de frygtelige minder, deer var knyttet til stedet. Jeg vil tro, at vores guide er midt i 50-erne og han fortalte, at de kun var 5 tilbage fra hans klasse fra grundskolen. Resten var draebte af den ene eller anden grund.


Peter Collins, Sct. Marys University College, Belfast

Eftermiddagens oplaeg
Jordens mest kedelige oplaeg, men det var en interessant at iagttage folks reaktioner / stragtegier, naar interesse forsvinder. Noget vi diskuterede efterfoelgende, da vi i blandt os har en ung proffesor i didaktik.

Pub
Overfor skolen ligger der en rigtig super nationalistisk irsk pub, vaeggene var fyldt med mindeplakatter fra faldne IRA-folk og det irske flag hang i raekker ned fra loftet. Her fik vi en oel og en spaende snak om dagens oplevelser.





Aften boed paa konkurrencer og mad fra alverdens lande. Herunder aftens quiz-vært.


Det maa jeg fortaelle om senere, jeg skal skynde mig ned og have morgenmad. Vi bliver hentet af skolebussen tidligt i dag.