For at opnå den optimale inklusion af den enkelte elev, er der fire punkter, man skal være opmærksom på:
1. Changing activities.
Som underviser skal man tilpasse de aktuelle aktiviteter til den enkelte elevs behov. I Danmark vil vi kalde det elevdifferentiering og ud fra Wouters noter, ser det ud til, at man i Belgien tænker på samme måde. Når man taler om elever med specielle fysiske behov, kan der være tale om inddragelse af støttende eller kompenserende materialer. I idræt kan det f.eks. være større bolde, længere boldtræ, en støttende partner etc.
2. Concepts understood.
Man må sikre sig, at eleverne forstår opgaverne og at de enkelte opgaver understøtter / fremmer læring.
3. Feel save and supported.
Også her ligner det meget den danske måde at tænke på. Det er vigtigt, at underviseren sikre sig at miljøet i klassen er trygt og fremmer den enkeltes muligheder for at lære, dele og deltage i klassens aktiviteter.
4. Using (peer) support.
Handicappede elever er bevidste om, at de er anderledes end de andre elever. En partner kan være medvirkende til at fremme den handicappede elevs fællesskab med klassen.
Wouter - fortæller hvad vi skal!
Jeg nåede at deltage i nogle enkelte af de fysiske aktiviteter, men eftersom jeg ikke hørte Wouters ord og kun har hans noter at støtte mig til, gætter jeg mig til, at de øvelser vi gennemgik, skulle sætte os i situationer som dels fremmede samarbejdet og dels satte os i situationer, hvor vi blev hæmmede i vores fysiske muligheder for aktivitet.
Jeg fik f.eks. bundet mit ene ben sammen med en studerendes ene ben. Vi skulle derefter holde en ballon i luften vha. fødderne. Det krævede både koordinering og samarbejde.
På billedet ser man Hadrian og Gabriella forsøge at få deres kroppe til at arbejde som én.

No comments:
Post a Comment