Status mandag

Utroligt men jeg var den foerste til morgenmaden i gaar, og efterhaanden som gaesterne dukkede op viste det sig, at langt de fleste var deltagere i den internationale uge paa Sct. Marys - vi faldt hurtigt i snak og udvekslede navne, ikke alle var lige lette at udtale. Jeg hedder nu Hannah!!


Hadrian, Gabrielle and Wouter






Angeles, Yolanda, Isabel og Marianne

Skolebus
Kl. 8:45 skulle skolebussen hente os, den blev nu 9:10 og Hadriand fra Polen paastod, at det var typisk engelsk - og jeg som troede, at englaendere var saa punktlige.

Foerste indtryk
Soede rare og hjaelpsomme og en kaempe undskyldning, fordi jeg ikke blev afhentet i lufthavnen som aftalt. Men hvorfor det fik jeg ikke at vide, men skidt... jeg koerte med en meget underholdende taxi chauffoer som ikke alene fortalte om naturen og byen, men ogsaa om sin egen baggrund. Han tilhoerter den katolske del af befolkningen og havde oplevet de voldsomme uroligheder tilbage i 70-erne. Han var skes aar gammel, da Britterne faengselede alle katolske maend. Han, hans mor og broedre blev flyttet af det Irske militaer til en lejr i Cork, hvor de boede i to et halvt aar. I Cork var de ikke velsete, de blev betragtet som terroristerne fra Belfast.

Jeg har siden fundet ud af, at naar man moeder nogle nye mennesker fortaeller de meget gerne deres historie, det er som om, at det er vigtigt, at vi forstaar deres ar paa sjaelen.

Ugens indledende tale af chefen for de internationale kontakter, Peter, blev ogsaa meget hurtig politisk og understregede vigtigheden af uddannelse, udveksling mellem og med andre lande for at sprede og diskutere de demokratiske vaerdier.


Peter Finn, Sct. Marys University College, Belfast

Murals
Ruten maette laegges lidt om, da der var en bombetrussel paa vores rute. Det tog de roligt, og da vi eterfoelgende fik beretningerne om, hvad der var sket tidligere, var det her jo ingenting. Vores guide viste os det kvarter, hvor han var vokset op. Ingen boede her mere, alle huse var lukket af, ingen vil bo der paa grund af de frygtelige minder, deer var knyttet til stedet. Jeg vil tro, at vores guide er midt i 50-erne og han fortalte, at de kun var 5 tilbage fra hans klasse fra grundskolen. Resten var draebte af den ene eller anden grund.


Peter Collins, Sct. Marys University College, Belfast

Eftermiddagens oplaeg
Jordens mest kedelige oplaeg, men det var en interessant at iagttage folks reaktioner / stragtegier, naar interesse forsvinder. Noget vi diskuterede efterfoelgende, da vi i blandt os har en ung proffesor i didaktik.

Pub
Overfor skolen ligger der en rigtig super nationalistisk irsk pub, vaeggene var fyldt med mindeplakatter fra faldne IRA-folk og det irske flag hang i raekker ned fra loftet. Her fik vi en oel og en spaende snak om dagens oplevelser.





Aften boed paa konkurrencer og mad fra alverdens lande. Herunder aftens quiz-vært.


Det maa jeg fortaelle om senere, jeg skal skynde mig ned og have morgenmad. Vi bliver hentet af skolebussen tidligt i dag.